Kommer du i et særligt tilrettelagt beskæftigelsestilbud, sætter vi fokus på, hvad der skal ske med dit arbejdsliv. Du er måske færdig med din STU men uafklaret på, hvad der skal ske herfra. Det prøver vi sammen at finde ud af.
Det særligt tilrettelagte beskæftigelsestilbud kan fx bestå af eksterne praktikker på relevante arbejdspladser, af truck-certifikater, af kurser på AMU'en eller af opkvalificering på anden vis.
I samarbejde med dig og kommunen arbejder vi på at finde ud af, om du fx skal have et flexjob, en erhvervsrettet grunduddannelse (EGU) eller førtidspension.